Patienter, som tager afhængighedsskabende lægemidler, også kaldet vanedannede medicin, risikerer at blive afhængige af dem. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet en vejledning, om ordination af lægemidlerne.
Det vurderes af Sundhedsstyrelsen, at disse lægemidler kun bør bruges, når andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige. Og selv da bør man være meget forsigtig og ikke bruge dem i længere tid end nødvendigt.
Lægemidlerne det drejer især drejer sig om er:
-
- Smertestillende lægemidler af gruppen opioider, dvs. lægemidler som virker på sammen måde som morfin.
- Sovemidler og angstdæmmende eller beroligende midler, såkaldte benzodiazepider og beslægtede stoffer som zopiclon og zolpidem, samt visse antihistaminer og epilepsimidler.
- Nogle lægemidler mod opmærksomhedsforstyrrelser og forskellige andre lægemidler, der kan virke vanedannende.
Der skal være regelmæssig, personlig kontakt mellem patienten og lægen, hvor der skal drøftes fordele og ulemper ved behandlingen. Det vil typisk være være ved behov for receptfornyelse.
OBS! Receptfornyelser af afhængighedsskabende/vanedannende medicin kan kun ske gennem en personlig konsultation.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om afhængighedsskabende og vanedannende medicin. Herunder kan du læse mere:
Oftest stillede spørgsmål om vanedannende medicin
Vanedannende medicin skal avendes med forsigtighed, og lægens anvisninger skal altid følges.
Hos Alles lægehus Aalborg, har vi skærpet opmærksomhed på vanedannende medicin, vi følger myndighedernes anvisninger vedr. ordination og fornyelse af disse præparater. Du skal som patient hos os være opmærksom på følgende:
- Der skal foreligge en gyldig behandlings på den vanedannende medicin, denne behandlings plan skal fornyes hver 6. mdr. af lægen.
- Vi anbefaler kun kortvarig behandling med vanedannende medicin, fordi den kun virker den første tid, hvorefter bivirkningerne vil dominere ( fx svimmelhed, døsighed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær m.m.)
- Du kan få abstinenser, hvis du stopper brat med medicinen. Derfor skal du trappe langsomt ned og gøre det i samråd med din læge.
- Vi anbefaler nedtrapning/udtrapning til alle både nye og faste patienter, og vi forventer, at du er åben over for denne mulighed.
- Behandlingsplanen skal overholdes, og der udskrives ikke ny medicin, før tid eller hvis din medicin er blevet væk.
- Medicinen kan kun fornyes ved personligt fremmøde i klinikken, ved fast planlagt tid.